Powered By Blogger

torsdag den 31. oktober 2013

Happy Halloween!

Jeg er ikke helt klar over, hvorfor vi fejrer Halloween og hvorfor det er blevet så populært i Danmark. Men med to små drenge i huset er det ikke gået deres næser forbi, så vi er også hoppet med på Halloween-bølgen :)

Ungerne har dog ikke opfanget, at Halloween er uhyggeligt, så herhjemme er det bare hyggeligt :)

Vi har tegnet på clementimer, klippet i orange papir, lavet marengsspøgelser, peppet græskarsuppen op med ketchup, lavet småkager og muffins. Dét er da hyggeligt :)

Happy Halloween!


tirsdag den 22. oktober 2013

Rester?

Vi havde en lille portion til overs fra gårsdagens aftensmad: chili con carne. Der var ikke nok til hverken frokost eller til at fryse det ned, men i kampen mod madspild skulle det jo bruges! 

Resultatet: Pizza med chili con carne! 

Ungerne elskede det og mor her synes, at det var dejlig nemt blot at lave en dej og rive lidt ost. Tadaa! :-)

onsdag den 9. oktober 2013

Afslag - Nej tak!

Sådan et skilt vil jeg gerne have. Til min mailboks. Eller noget. Ligesom et spamfilter. De skal bare sorteres fra skal de, de forbandede afslag. Specielt dem, der kommer fredag eftermiddag lidt i 15, og hvor man lige når at læse dem, inden man henter sine børn, og hvor afslaget er afsluttet med ”God weekend!”. Øh, for hvem? Du kan måske holde en god weekend nu, hvor du tilsyneladende har gjort dit job, men jeg kan så starte min weekend med stadig at være arbejdsløs. Mange tak. Det blev jeg da virkelig i godt humør af at læse. Forbandede smartphone der gør, at jeg overhovedet tjekker min mail, inden jeg går ud af døren. Egentlig burde jeg bare lade være. Hvis jeg kommer til jobsamtale, sender de jo alligevel ikke en mail, så ringer de.

Det er hermed besluttet: Jeg tjekker ikke min mail resten af ugen! Ha, tag den!

…Suk...